søndag den 7. oktober 2012

Hår + Outfit + Undskyldning + Store nyheder



Hej bloggen her har nogle billeder af mit outfit i dag og et gammelt hår billed.
I har nok bemærket at der ikke er blevet blogget i meget lang tid. Den første grund er fordi mit kamera har ligget ude hos min far, og jeg er mest hos min mor. Når jeg så har været ude hos min far, har jeg bare glemt det helt... Den anden grund er, som i nok godt ved er at jeg går i 9. klasse og der får man mange lektier for, og da jeg gerne vil videre med min uddannelse er det vidst meget vigtigt at lave sine lektier.
Den tredje grund er, at jeg i en periode har manglet lidt inspiration og jeg synes ikke man skal blogge hvis der ikke er nogen god grund til det.
Den fjerde grund er at der bare er mange fester i 9. klasse og dagen efter er jeg altid helt vildt udmattet.
Nå men det var vist nok grunde ;)
I titlen står der også at der er store nyheder, den første nyhed er at jeg er kommet ind på en efterskole !
Jeg har kigget på et par stykker og den jeg er kommet ind på var ikke en af dem. Her i søndags fandt min mor ud af at det var efterskolernesdag, (det er en dag om året hvor alle efterskoler i landet er åbne for gæster) så min mor og jeg tog ud og kiggede på efterskoler. Inden vi tog afsted syntes min mor at vi skulle finde en efterskole mere. Det var der hun fandt Sorøgymnastik Efterskole. Vi tog afsted, først besøgte vi Tømmerup Fri - og Efterskole, jeg syntes den var meget fin og jeg kunne godt overveje at starte der. Men vi havde ikke så meget tid, så vi måtte sige farvel til Tømmerup og tage videre til den næste.
Vi ankom til Sorøgymnastik Efterskole og allerede der kunne jeg mærke at det var det jeg ville bruge det næste år af mit liv på. Vi kom på rundvisning og da vi var færdige vidste jeg at det var den jeg ville gå på. Men jeg havde ikke særlig lang tid til at tænke på, fordi der var kun 2 pladser tilbage!
Så mig og min mor tog et hurtigt valg. Og nu er jeg kommet ind :D jaaa! jeg kan slet ikke vente, jeg glæder mig så meget!
Her kan i se på skolens hjemmeside: http://sge.nu/velkommen
Den anden gode nyhed er at jeg i lang tid har søgt efter et job så jeg tjene lidt flere penge. Så her for 2 og en halv uge siden søgte jeg job i Emmerys på Christianshavn og nu har de ringet til mig og vil gerne have mig ind til en jobsamtale, jeg glæder mig helt vildt men jeg er også rimelig nervøs da det er min første jobsamtale.
Så som i kan høre går alt i mit liv rimelig godt :)

Ps. jeg skal nok begynde at blogge mere da min inspiration/kamera er kommet tilbage


Ingen kommentarer:

Send en kommentar